Dagens vejr på øerne

Kørelærer Mads Futtrup kommer med gode råd til at køre i vintervejret. Foto: Nicklas Linnemann

Undgå uheld: Kørelærer giver gode råd til vintervejret

Der er nogle helt konkrete tiltag, man kan tage for at køre mere sikkert i det glatte vejr.

Offentliggjort Sidst opdateret
@folketidende.dk Trafikken ser lidt anderledes ud, end den plejer, så derfor skal vi være lidt ekstra opmærksomme i denne tid. ❄️✨🛻 Vores TikTok-reporter har derfor været ude at køre en tur med Mads Futtrup, som er kørelærer på Eglund Køreskole, for at lære, hvad vi skal være ekstra opmærksomme på.👀❗️ Mads kom med tre gode råd:
• Kør hjemmefra i god tid
• Hold god afstand til andre biler
• Sæt hastigheden ned 👉 Har du også svært ved vintertrafikken? Skriv det i kommentaren! #lolland #falster #foryoupage #eglundkøreskole #isglat ♬ original sound - Folketidende

Kørelærer giver gode råd til glatføre

Sænk farten indtil du er tryg. Den normale bremselængde er ofte længere med glatte veje og langsommere fart kan markant sænke bremselængden.

Kør forsigtigt. Der skal ikke meget til, før bilen reagerer anderledes, end på almindelig vej.

Brug vinterdæk. Hvis man ikke kører med ordentlige dæk, bryder man ikke bare loven, man gør det markant svære at køre ordentligt.

Hvad er forskellen på at køre 50 og 30 kilometer i timen på glat vej?

- Det er cirka en fjerdedel af bremselængden. Hvis man halverer farten, dividerer man bremselængden med fire, siger Mads Futtrup og forvirrer den stakkels journalist, der ikke er helt sikker på, hvad bremselængde og division har med hinanden at gøre.

Nok om matematik, for i realiteten handler det om at være tryg med vejen og vejret, inden man kører som normalt.

- Hastighed har meget stor betydning, når man kører på en overflade, man ikke er vant til at køre på. Og så er man nødt til helt generelt at erkende, at vinterdæk ikke betyder, at man kan køre lige så stærkt, som man altid har kørt. Vinterdæk er kun med til at stå mere fast, men de kan ikke trylle. De fysiske love bliver ikke ændret af, at man har andre dæk på, siger Mads Futtrup.

- Kør mere forsigtigt, indtil du bliver vant til det. Og vær forsigtig, når du tager sving, dér sker der mange gange problemer.

Ikke kun farten

Når det kommer til selve bilen, er der en vigtig detalje, der har stor betydning for, hvordan bilen reagerer.

Få nu styr på dækkene lyder opfordringen fra Mads Futtrup. Foto: Nicklas Linnemann

Mads Futtrup refererer til den nye regel som gør det lovpligtigt at have vinterdæk på i vintervejr. Har man helårsdæk, skal man især holde øje med én vigtig detalje.

- Hvis dækket ikke har et snesymbol, så er det ikke egnet til vintervejr, siger kørelæreren og hiver et kvart dæk frem.

Han lægger dækket på bordet og viser, at der står M+S på det og ved siden af, er der et snefnug i et bjerg. Det indikerer, at dækket kan bruges i vintervejr.

Går det virkelig galt, hvis ikke?

Hvor slemt er det at køre på sommerdæk i det her vejr?

- Det vil betyde en halv gange bremselængde længere. Og det betyder rigtigt meget, når man drejer, siger Mads Futtrup.

Det betyder, at en bremselængde på 50 meter bliver til 75 meter, og at bilen lettere skrider ud i sving. 

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg mister herredømmet over bilen?

Sænk farten, kør forsigtigt og få vinterdæk på, sådan lyder rådene fra kørelærer Mads Futtrup. Foto: Nicklas Linnemann

- Så kommer det an på, om man har en bil med manuel gear, så træder man koblingen ned, men hvis man har en bil med automatgear skal man lade elektronikken tage over. Men én ting er sikkert, man skal have farten ned, siger Mads Futtrup.

- Hvis man har manuelt gear kan det godt ske, at man skal ned i gear, men ikke for langt. For når man skal i gang igen, er det vigtigt, at man ikke skrider henover vejen.

Han fortæller dog, at de fleste biler i dag har ABS-bremser og andre elektroniske systemer, der hjælper med at få styringen tilbage.