Aarhus giver Socialdemokratiet øretæve: K stormer frem
Aarhus melder sig i rækken af storbyer, hvor Socialdemokratiet bløder. Konservative bliver næststørst.
Også i Aarhus må den socialdemokratiske borgmester notere sig en markant tilbagegang. Her lyder tabet på ni procentpoint.
Aarhus følger dermed tendensen fra Odense og Aalborg.
En forskel er dog, at partiet i Aalborg og Odense i 2017 fik en fremgang på størrelse med den tilbagegang, de har haft i år. I Aarhus stod Socialdemokratiet derimod i stampe i 2017.
Tilbagegangen betyder, at Socialdemokratiet og borgmester Jacob Bundsgaard mister tre pladser i byrådet. De har nu ti ud de 31 pladser.
Mens regeringspartiet Socialdemokratiet går tilbage, kan De Konservative konstatere, at de til gengæld stormer frem.
De vokser med ti procentpoint og dermed fra en til fem pladser i byrådet. Det gør Konservative til det næststørste parti i Aarhus.
Det skyldes blandt andet, at Venstre går tilbage og mister to pladser.
Socialdemokratiet kan dog beholde borgmesterposten, hvis partiet kan overtale bare to af partierne blandt SF, Enhedslisten og De Radikale til at pege på Jacob Bundsgaard.
Alle tre fik en ekstra plads til at erstatte de tre tabte socialdemokratiske pladser.
I den borgerlige blok er Dansk Folkeparti blevet halveret og har mistet en af sine to pladser, mens Nye Borgerlige kommer ind med én plads.
Både Alternativet og Liberal Alliance har hver tabt deres ene plads.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie