Alvorligt syge er fremover fritaget for kontakt med jobcentret, og sygemeldte, som er tæt på en raskmelding, skal heller ikke have aktive tilbud eller kontaktes unødvendigt.
Det fremgår af et lovforslag, som samtlige partier i Folketinget tirsdag har vedtaget.
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) glæder sig over, at kommunerne nu skal bruge færre ressourcer på samtaler og aktive tilbud til alvorligt syge mennesker og sygemeldte, som for eksempel har brækket benet eller armen og snart vender tilbage til jobbet igen.
- Det er helt centralt, at kommunerne bruger kræfterne på at hjælpe de sygemeldte, hvor opfølgning og aktiv indsats gør en forskel, siger Inger Støjberg.
Samtidig påpeger hun, at lovforslaget vil give de syge en tiltrængt pause.
- Nogle alvorligt syge mennesker kan i en periode have behov for ro. Derfor har vi præciseret reglerne, så vi sikrer, at de kan blive fritaget for kontakt med jobcentret, siger Inger Støjberg.
Ifølge aftalen skal der fortsat ydes en aktiv indsats for sygemeldte, men "indsatsen skal være individuelt tilpasset" og have fokus på, at den sygemeldte vender tilbage i job.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie