Topskatten skal ned på 50 procent, siger Bendt Bendtsen. Han ønsker det skrevet ind i nyt regeringsgrundlag.
De Konservative skærper skattekrigen med regeringspartneren Venstre. To dage efter, VK-regeringen fik vedtaget sin skattepakke, kræver De Konservatives formand, økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen, at topskatten får et kraftigt hak nedad.
- Vi holder fast i den skattemæssige vision om, at man skal beholde halvdelen af det, man tjener. Max. 50 procent holder vi fast i, sagde Bendt Bendtsen på et pressemøde torsdag i partiets gruppeværelse på Christiansborg.
Selv om Bendt Bendtsen gjorde det klart, at De Konservative ønsker en fortsættelse af VK-regeringen, så beskrev han sit eget parti som "regeringens borgerlige vagthund". Den konservative formand ønsker derfor, at skattelettelserne bliver skrevet ind i et eventuelt kommende regeringsgrundlag.
Bendt Bendtsen foreslår samtidig, at børnefamilierne skal kunne trække op til 2000 kroner om måneden fra i skatten for udgifter, de har til rengøring.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie