Blå aftale gjorde skattereform mere skæv

Det viser regeringens egne beregninger af den såkaldte gini-koefficient - en form for ulighedsmåler.

Ifølge ulighedsmåleren vokser indkomstforskellene mere i den endelige aftale, end regeringen selv lagde op til i sit oprindelige oplæg.

Her fastslog regeringen, at reformen i et såkaldt "restlivsperspektiv" - altså set over borgernes samlede tilværelse - ville gå lige op for den enkelte.

Men det gør sig ikke længere gældende i den endelige aftale.

Nu øges forskellene således med 0,15 procentpoint på gini-koefficientens skala, der går fra 0-100, hvor 100 er ensbetydende med, at en enkelt person ejer alle værdier i et samfund.

Da regeringen i foråret skød sit omfattende reformprogram i gang, så skete det under parolen "alle skal bidrage, alle skal med".

Men ifølge regeringens beregninger i lovudkastet til skattereformen, så er det især dem, der ikke er med, der bidrager.

Målt på rådighedsbeløb er der tre tabere af reformen nemlig: Ledige, førtidspensionister og efterlønnere.

De taber alle mellem 3.000-3.500 kroner i rådighedsbeløb på skattereformen, viser regeringens beregninger.

Regeringen har også regnet på skattereformens indvirkning på rådighedsbeløbet for forskellige familietyper.

Og mens et "funktionærpar med to børn i ejerbolig" kan se frem til 24.720 kroner ekstra til rådighed om året, så må en "enlig dagpengemodtager i lejebolig" omvendt se i øjnene, at der i sidste ende bliver 6.680 kroner mindre at rutte med på grund af skattereformen.

/ritzau/