Bødskov beklager beslutning om boykot
Justitsminister Morten Bødskov (S) beklager EU-Parlamentets beslutning om delvist at indstille samarbejdet med det danske EU-formandskab.
- Formandskabet finder det ærgerligt, at Europaparlamentet torsdag har besluttet sig for at suspendere samarbejdet med rådet om enkelte, men vigtige sager.
- Det danske EU-formandskab er klar til og ønsker på vegne af rådet som hidtil et godt og konstruktivt samarbejde med Europaparlamentet på alle områder, siger Bødskov i en pressemeddelelse.
Han mener, at et godt samarbejde er til alles bedste, "ikke mindst i den nuværende økonomiske krise".
Justitsministeren forsikrer om, at han og de øvrige danske ministre, der for tiden repræsenterer EUs medlemslande i forhandlinger med parlamentet, er fuldt indstillet på at samarbejde med parlamentarikerne på alle andre områder.
Bødskov fik verbale tæv, da han tirsdag i parlamentet skulle præsentere resultatet af medlemslandenes forhandlinger om nye regler for det grænseløse Schengen-samarbejde.
Ifølge aftalen skal medlemslandene selv have mulighed for at bestemme, hvornår de vil lukke deres grænser - uden at tage parlamentet med på råd.
Parlamentet har varslet, at den juridiske omfortolkning skal prøves ved domstolen. Og torsdag har et flertal blandt parlamentets politiske grupper desuden besluttet at boykotte samarbejdet med rådet om fem sager.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie