Socialdemokraterne og SF kan ikke holde deres valgløfte om en boligpakke, der skulle puste nyt liv i boligmarkedet ved hjælp af kontante skatterabatter til boligkøbere.
Det erkender statsminister Helle Thorning Schmidt (S) ved fremlæggelsen af regeringsgrundlaget.
Statsministeren sender dog skylden for den kuldsejlede boligpakke videre til det afgående regeringsparti, Venstre, som også varmede op til valgkampen med et løfte om en økonomisk håndsrækning il boligkøberne.
- Det ærgrer mig, og der er ingen tvivl om, at hvis Venstre havde holdt deres løfte til vælgerne om, at ville have sådan en boligpakke, så var den blevet til noget. Men det ville Venstre ikke, og så kan det ganske enkelt ikke lade sig gøre, siger Helle Thorning-Schmidt.
Hun tilføjer, at Venstre har afvist at være med til at stemme for tiltag, der vil hæve skatter og afgifter.
Statsministeren gentog ellers sit løfte om hjælp til boligejerne, da regeringsforhandlingerne startede.
- Der er to ting, som bliver til noget. Det ene er hjælpepakken til boligmarkedet, det andet er betalingsringen, sagde Thorning til Ritzau to dage efter folketingsvalget.
Men De Radikale har fra starten været modstander af boligpakken, og det har de seneste to ugers forhandlinger på Hotel Crowne Plaza ikke ændret på.
Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, er derfor fortørnet over, at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) giver Venstre skylden for, at løftet om en boligpakke ikke gennemføres.
- Det er et løftebrud over for de kommende boligejere, som Helle Thorning-Schmidt begår på sin første dag. Og det må hun selv tage ansvaret for.
- Det er utroligt, at hun nu falder ned på et niveau, hvor hun giver os skylden for, at hun ikke har kunnet få sin egen politik igennem, siger Ellen Trane Nørby.
Hun understreger, at Venstre fortsat står ved sit valgløfte til boligejerne og er parat til at stemme for en boligpakke, hvor finansieringen er på plads.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie