Siden valget blev udskrevet, har bookmakerne nedjusteret odds på Anders Fogh Rasmussen som statsminister, mens oddsene på Helle Thorning-Schmidt er steget.
Skal man dømme efter de odds, som bookmakerne er ude med dagen før dagen, er der ikke meget at tage fejl af:
Anders Fogh Rasmussen (V) er større favorit til at fortsætte som statsminister, end han var, da valget blev udskrevet den 24. oktober.
For små tre uger siden kunne hurtige gamblere score odds 1,45 på Fogh som statsminister - det vil sige 145 kroner tilbage for hver spillede 100 kroner. Den slags "tilbud" eksisterer ikke længere.
Da Ritzau tjekkede udbuddet mandag eftermiddag, lå Nordicbet højest med 1,35 på Fogh, mens Danbook var helt nede i 1,20.
Tror man på Helle Thorning-Schmidt (S) som statsminister, har det derimod været en fordel at vente med sit indskud. Før valget var Socialdemokraternes formand nede i 2,45 - nu er det mindste odds på 3,00.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie