Guldborgsunds borgmester Kaj Petersen (A) hænges ud i en smædekampagne, hvor han beskyldes for at være en drikfældig og enevældig bykonge, som træffer alle beslutninger bag lukkede døre.
Det kan man læse på store plakater, der er hængt op på Torvet og ved rådhuset i Nykøbing.
Kaj Petersen har ikke selv set plakaterne, men Folketidende har forelagt teksten for borgmesteren.
- Det må være syge mennesker, der står bag - nogen, der ikke har det godt med sig selv, ligesom dem, der tidligere har generet Gunnar (Nykøbing F. Zoo’s direktør Gunnar Schønveller), siger Kaj Petersen, som vil overveje, hvorvidt han selv vil anmelde sagen til politiet.
Christian Elmelund-Præstekær fra Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet forsker i negative politiske kampagner og forsvarede tidligere på året en phd-afhandling om emnet.
Han har aldrig set så grov en smædekampagne mod en dansk politiker, som den mod Guldborgsunds borgmester.
- Nej, det er virkelig et særsyn og noget af det groveste, jeg har set. Men det er også meget sjældent, man i Danmark ser en kampagne, som er så personlig som denne, og jeg husker ikke at have set tilsvarende eksempler, siger Christian Elmelund-Præstekær.
- Fra amerikansk forskning ved vi, at den slags smædekampagner risikerer at give bagslag. Enten vil vælgerne fatte sympati for den politiker, smædekampagnen forsøger at ramme - eller også risikerer man, at vælgerne slet ikke gider stemme, fordi de får indtryk af, at politik er useriøst, siger forskeren.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie