Boye: Fogh lader kommunerne tisse i bukserne

Kommunerne skal af med pengene igen i 2009, vurderer næstformand i Kommunernes Landsforening Anker Boye (s) om regeringens beslutning om kommunebudgetterne.

Kommunerne skal af med pengene igen i 2009, vurderer næstformand i Kommunernes Landsforening Anker Boye (s) om regeringens beslutning om kommunebudgetterne.

Kommunerne får lov til at tisse i bukserne i 2008, men det bliver koldt i 2009.
De ord sætter næstformanden i Kommunernes Landsforening, socialdemokraten Anker Boye, på statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) valgløfte fra torsdag aften om ikke at kræve de kommunale skatteoverskridelser annulleret i 2008. Fogh vil bare kræve pengene op senere, siger Boye.
- Det her er ren valgtaktik og fifleri i en valgkamp for at imødekomme den kritik, der har været ved lige at lade kommunerne tisse i bukserne i 2008. Men det bliver rigtig koldt i 2008. Ikke kun for dem, der har hævet skatten, men for alle kommuner, siger Anker Boye.
Han peger på, at regeringen selv indikerer, at regningen til kommunerne kan komme senere. I pressemeddelelsen fra regeringen står, at overskridelserne vil blive taget op til foråret i forbindelse med indgåelsen af en aftale om kommunernes økonomi for 2009.
/ritzau/




Offentliggjort Sidst opdateret