Venstres top afviser at tage stilling til, hvordan kommunerne skal straffes for at lade skatten stige. KL-næstformand forudser hårde tæsk efter et valg.
På et Venstre-pressemøde onsdag lod statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og indenrigsminister Lars Løkke Rasmusen (V) forstå, at regeringen først efter valget den 13. november vil tage stilling til, hvordan kommunerne skal straffes for at sætte skatten mere op end planlagt. Det forløb bekymrer KL's næstformand.
- Hvis han stadig er ved magten efter 13. november, vil vi se den sande Fogh, der med sit rigide skattestop tæsker kommunerne gule og blå og straffer dem hårdt, så det kan mærkes betydeligt i den service, vi kan give til borgerne. Med valget frygter jeg, at Anders Fogh vil give sig selv større råderum til at gøre præcis, som han ønsker med kommunerne og indskrænke det kommunale selvstyre, siger Anker Boye (S).
Kommunalforsker Poul Erik Mouritzen fra Syddansk Universitet mener, det er helt udelukket, at regeringen vil tage en beslutning om straf til kommunerne før valget. KL's formand Erik Fabrin ønsker ikke at kommentere sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie