Venstre og statsministeren er beroligede, men De Konservative efterlyser stadig et klart svar fra Ny Alliance på, om partiet vil pege på Fogh eller ej.
Mens Venstre og statsminister Anders Fogh Rasmussen føler sig beroligede af, at Naser Khader søndag i afslutningsdebatten på DR1 kaldte Fogh for Ny Alliances statsministerkandidat, er De Konservative fortsat ikke tilfredse. Miljøminister Connie Hedegaard kalder Khaders ord for uklare.
- Ny Alliance spiller jo stadig taktisk og chancebetonet. Jeg savner noget solidt at holde mig til i deres udmeldinger. Der er jo stadig ingen klar linje, skriver hun på sin blog mandag.
Selvom Naser Khader søndag kaldte Fogh for sin statsministerkandidat, holder han fast i en dronningerunde, før Ny Alliances mandater - hvis de er afgørende efter valget - lander endeligt i Foghs lejr. Og det skaber usikkerhed.
- En dronningerunde er uforudsigelig og kan føre til hvad som helst. Det siger erfaringen, skriver hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie