Regeringen får meget svært ved at komme igennem med et faldende offentligt forbrug i 2011, hvor der skal være valg til Folketinget.
Sådan lyder vurderingen fra Danske Bank, efter at regeringen mandag fremlagde Økonomisk Redegørelse.
Redegørelsen viser, at det offentlige forbrug skrider med fem milliarder i 2010, men samtidig ændrer regeringen også sit økonomiske syn på 2011, og lægger op til endnu strammere offentlige budgetter næste år end hidtil.
Tidligere forventede Finansministeriet en vækst på 0,6 procent. Nu er forventningen et fald på 0,3 procent i de offentlige udgifter.
- Det er meget bemærkelsesværdigt, da 2011 jo er valgår. Vi vurderer således, at de offentlige besparelse bliver en hård øvelse for regeringen, siger Tore Damgaard Stramer, der er seniorøkonom hos Danske Bank.
Økonomen i Danmarks største bank hæfter sig også ved, at regeringen nu erkender, at budgettet for 2010 skrider.
Regeringen har indtil nu hårdnakket fastholdt, at væksten i de offentlige budgetter ville lande på et rundt nul i 2010. Prognosen siger nu, at forbruget vokser med en procent svarende til fem milliarder kroner.
- Vi har hele tiden vurderet, at regeringen har været en smule urealistiske i sit syn på det offentlige forbrug. Opjusteringen er derfor ikke overraskende. Vi ser det som et skridt i den rigtige retning, at regeringen nu er blevet mere realistiske i sit syn på det offentlige forbrug, siger Tore Damgaard Stramer.
Nordeas cheføkonom Helge Pedersen hæfter sig ligeledes ved, at regeringen vil nedbringe det offentlige forbrug med 0,3 procent til næste år.
- Det er historisk, at finanspolitikken i den grad strammes op i et valgår. Vi håber og tror, at regeringens prognose denne gang står ved magt, siger Helge Pedersen.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie