De Radikale: Tesfaye skal i gang med forståelsespapiret
Med til De Radikales landsmøde i Nyborg i denne weekend har Morten Østergaard 15 nye mål for partiet, som man vil styre efter de næste fire år. Foto: Carsten Bundgaard/Ritzau Scanpix
Carsten Bundgaard/Ritzau Scanpix
Morten Østergaard tror på, at Socialdemokratiet har omlagt sin udlændingepolitik, der nu rummer lempelser.
De Radikales leder, Morten Østergaard, er af den overbevisning, at regeringen er klar til at lempe udlændingepolitikken, selv om han mener, det går for langsomt.
Før valget proklamerede nuværende statsminister Mette Frederiksen (S) ellers, at hun ikke ville sætte en stopper for en stram udlændingepolitik, hvis hun fik nøglerne til Statsministeriet. Politikken var "nødvendig" sagde hun.
- Jeg mærker en ny retning i udlændingepolitikken, siger Morten Østergaard, efter at han lørdag har holdt sin tale for 700 radikale medlemmer til partiets landsmøde i Nyborg.
- For mig er opgaven at flytte hele Danmark fra symbolpolitik til sund fornuft. Det vejrer jeg altså morgenluft for, når vi har en boligminister, der ikke vil kalde udsatte boligområder for ghettoer, og udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, der straks lod familierne på Sjælsmark tage mad med på værelserne, siger Morten Østergaard.
Berlingske har regnet sig frem til, at siden Socialdemokratiet overtog regeringsmagten i juni, har partiet ti gange ændret eller bebudet ændringer, der lemper lovgivningen på udlændingeområdet.
I forståelsespapiret fra juni står der da også, at regeringen blandt andet skal føre en udlændingepolitik, der mere aktivt fremmer integrationen og forbedrer vilkårene for børn og deres muligheder.
De ti ændringer fra regeringen er et godt skridt på vejen, mener Østergaard, men han er "uendeligt træt af, at som det eneste politiske område, så skal man tælle ændringerne numerisk".
Udlændinge- og integrationsministeren, Mattias Tesfaye (S), afviser alligevel i Berlingske, at regeringen slækker på udlændingepolitikken.
- Og det gælder reglerne for asyl, familiesammenføring, midlertidigheden i opholdet, statsborgerskab, bandepakkerne og bekæmpelserne af parallelsamfundene, siger Mattias Tesfaye lørdag til Berlingske.
Morten Østergaard beder regeringen og Mattias Tesfaye om at se mod De Radikale og væk fra Dansk Folkeparti, som Socialdemokratiet før valget samarbejdede tæt med.
- Mattias Tesfaye skal ikke lade sig hidse op over det der, han skal bare komme i gang med arbejdet, og det der står i forståelsespapiret.
- Så ved jeg godt, at man sikkert står i Herning (Ved Dansk Folkepartis landsmøde) og siger: "Se, de lemper". Men det må de så gøre, siger Morten Østergaard.
Reelt er der dog et flertal af mandater i Folketinget, der har meldt ud, at de går ind for en stram udlændingepolitik inklusiv regeringen: S, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Konservative og Nye Borgerlige.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie