Søren Knudsen, chefredaktør
sk@folketidende.dk
@FT Leder Brødtekst:Valgkampen har nu varet i fire dage og der begynder så småt at vise sig det første billede af, hvilke temaer, der kommer til at præge denne valgkamp. I hvert fald på landsplan. Men lokalt har vi også en række emner, der trænger sig på i den politiske dagsorden.
Valgets store tema bliver uden tvivl de globale klimaforandringer. Et stort politisk spørgsmål, der er meget nærværende for os alle her på Sydhavsøerne. Det er snart et-års-dagen for den voldsomme stormflod, der oversvømmede og ødelagde store områder på Lolland-Falster og øerne omkring os.
Højere vandstand, voldsommere storme, tørre vintre, våde somre og listen kunne fortsættes. Alle er efterhånden enige om, at der skal gøres noget for at begrænse den menneskeskabte forurening og de deraf følgende klimaforandringer. Derfor er klima og miljø meget vigtige temaer, som politikerne uanset partitilhørsforhold er nødt til at give nogle klare bud på politiske løsninger.
Trafik og infrastruktur betyder også meget for Lolland-Falster. Vi skal holde de kommende politikere fast på, at broen er altafgørende for både Danmarks og Lolland-Falsters fortsatte vækst. Forarbejdet er lavet, og den endelige politiske aftale skal forhandles straks efter valget.
Men en bro gør det ikke alene. Der er også akut brug for en omfartsvej, så den voldsomt stigende trafik til og fra Gedser kan komme uden om Nykøbing. Hver dag lammes byen på det nærmeste af den massive trafik, der skal til eller fra den populære færgerute i Gedser.
Og mens vi er ved trafik, så kommer vi heller ikke uden om, at der skal gøres noget ved togtrafikken på Sydbanen. I al for mange år er togpassagererne blev udsultet og har måttet tage til takke med nedslidte tog, endeløse forsinkelser og dårlig vedligeholdt skinnenet. NU vil Lolland-Falster opgraderes til 1.klasse.
Lolland-Falster har fået det bedre og er præget af vækst. Stadig flere er kommet i arbejde og i flere brancher er der ligefrem mangel på kvalificeret arbejdskraft. Men alligevel er der for mange uden arbejde, fordi de ingen uddannelse har. Derfor er det også et prioriteret område, at uddannelsesområdet på Lolland-Falster styrkes og udbygges, så flere unge får en uddannelse og dermed sikres gode jobmuligheder bagefter.
Og til slut - giv vores kommuner nogle bedre økonomiske rammer.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie