DF åbner for armlægning med Venstre om EU

Skal Dansk Folkeparti og Venstre i regering sammen efter næste folketingsvalg, bliver et af de helt store spørgsmål, hvilken EU-politik en sådan regering vil skulle stå for.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, der står for en EU-kritisk linje, har i hvert fald ikke tænkt sig at bøje sig ubetinget for EU-tilhængerne i Venstre.

Det lader han forstå i et interview med Berlingske i forbindelse med DF's sommergruppemøde, der finder sted i Sønderborg i disse dage.

- Jeg har en forventning om, at lige så vel som vi skal være kompromisvillige, skal andre selvfølgelig også, siger Thulesen Dahl til Berlingske.

- Og jeg synes ikke, det er en given sag, at det altid kun er de EU-skeptiske partier, der skal give sig, sådan som det har været tidligere. Det kan lige så godt være de EU-positive partier, der skal give sig, siger han.

- Jeg mener, det er muligt at finde et kompromis, men det bygger selvfølgelig på, at man i Venstre skal anerkende, at det sådan set kan være positivt i et land med en EU-skeptisk befolkning, at man også har en regering, der illustrerer det, siger Thulesen Dahl til Berlingske.

Han tilføjer ifølge avisen, at DF's konkrete styrke i de forhandlinger selvfølgelig vil afhænge af valgresultatet.

DF's indflydelse på EU-politikken kunne for eksempel komme til udtryk ved, at det bliver skrevet ind i regeringsgrundlaget, at Danmarks EU-politik hviler på de fire forbehold.

Underforstået at de ikke skal sendes til folkeafstemning, skriver Berlingske.

DF-formanden ser desuden gerne, at der kommer en folkeafstemning om, hvorvidt Danmark skal forblive medlem af EU eller forlade unionen, når rammerne for det britiske EU-farvel er på plads.

Venstres næstformand, finansminister Kristian Jensen, er ifølge Berlingske skeptisk over for det forslag.

- Der er intet af det, der i øjeblikket er i gang med at ske med Brexit, der gør mig interesseret i at følge den vej. Overhovedet ikke, siger Jensen til Berlingske.

Han mener, at det er for tidligt at tale om, hvad et regeringsgrundlag skal sige om de danske forbehold.