DF forventer at Venstre giver sig på flygtningelandsbyer
Dansk Folkeparti står fast på flygtningelandsbyer og lader asylstramningerne gå til afstemning i Folketinget.
Selv om Dansk Folkeparti er blevet enig med regeringen i langt de fleste udlændingestramninger, der var på forhandlingsbordet, så er der en enkelt uenighed, der holder partiet tilbage fra at lave en samlet aftale.
Dansk Folkeparti giver sig nemlig ikke, når det kommer til de statslige flygtningelandsbyer. Det fortæller gruppeformand Peter Skaarup (DF) efter mandagens forhandlinger om asylstramninger mellem de blå partier og Socialdemokraterne.
- Vores klare signal til omverdenen er, at vi ikke kommer uden om statslige flygtningelandsbyer, siger Peter Skaarup.
Peter Skaarup vurderer, at flygtningelandsbyerne er så vigtige, at Venstre vil give sig.
- I flygtningelandsbyerne kan flygtningene få hjælp i en periode, indtil man kan få vurderet, om de pågældende kan sendes tilbage til deres hjemland.
- At starte en kæmpe integrationsproces er at skyde os selv i foden. Både i forhold til at vi vil skaffe boliger til danskerne, men også at hjælpe de pågældende lokalt i nærområderne, siger Skaarup.
Også Socialdemokraterne står fast på, at der skal etableres statslige flygtningebyer, og det betyder, at der ikke er en fast aftale mellem de blå partier og Socialdemokraterne.
Resultatet er derfor, at forslag til stramninger lægges til afstemning i folketingssalen, uden at Dansk Folkeparti har forpligtet sig til at stemme ja.
- Vi står frit i forhold til det, som ligger på bordet nu, siger Peter Skaarup.
- Der kommer en masse forslag i folketingssalen om asylstramninger, og det, synes vi, er vigtigt. Men derfra og så til at sige, at vi skal tage ansvar for hele den integration, som regeringen ser ud til at fortsætte ude i kommunerne, det vil vi ikke være med til.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie