Dansk Folkeparti får mere end en halvering i Europa-Parlamentet, viser det endelige resultat.
Partiet går fra fire til blot ét mandat.
- Vi må tage det til efterretning og kæmpe videre. Det kommer ikke til at få nogle konsekvenser i partiet, sagde DF-Kristian Thulesen Dahl til på valgaftenen.
- Vi står på den politik, vi har, og så må vælgerne jo vælge. Selvfølgelig føler jeg et medansvar for tilbagegangen. Men jeg ved ikke, om der er noget, vi skulle have gjort anderledes, sagde han.
Venstre bliver det største parti med fire mandater, som er en fordobling sammenlignet med 2014-valget.
Annonce
- Venstre har i aften fået et flot, flot valg. Alt tyder på, at vi har fået det bedste valg til Europa-Parlamentet nogensinde.
- Alt tyder på, at vi er Danmarks største europæiske parti, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ved Venstres valgfest på Christiansborg tidligere på aftenen.
Ifølge it-virksomheden KMD, der står for den officielle optælling af stemmerne, fik Venstre 23,5 procent af stemmerne.
Som det eneste parti er DF ikke med i et valgforbund i forbindelse med valget. Så selv om DF faktisk fik flere stemmer end De Radikale, får De Radikale to mandater i Europa-Parlamentet, mens DF må nøjes med det ene.
Det skyldes, at De Radikale danner valgforbund med Alternativet, som ikke fik stemmer nok til et mandat. Men Alternativets stemmer overtager De Radikale, og på den måde overhaler De Radikale altså DF.
Ved valgene til Europa-Parlamentet indgår partierne såkaldte valgforbund. De betyder, at partier kan få mandater, som de ikke selv har stemmer nok til.
Valgforbundene betyder, at overskydende stemmer, der ikke giver et parti et mandat, kan gå til et andet parti i valgforbundet.
De Radikales to mandater er i øvrigt en fordobling for partiet. Det samme kan SF glæde sig over. Partiet er ligeledes gået fra et til to mandater.
De Konservative beholder sit ene mandat, mens Enhedslisten ligeledes får ét mandat. Det er første gang, at partiet stiller op til Europa-Parlamentet.
Mens Enhedslisten er inde, er Folkebevægelsen mod EU ude. Liberal Alliance og Alternativet kom heller ikke ind.
Annonce
Socialdemokratiet får tre mandater, hvilket også var tilfældet i 2014.
EP-kandidat Bergur Løkke Rasmussen (V) og resten af Venstre er yderst tilfredse med valgresultatet, der gør Venstre til det største danske parti i Europa-Parlamentet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau ScanpixMads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie