DF: Man skal tale dansk for at få indfødsret

Før valget brugte Folketingets røde flertal posttraumatisk stress syndrom (PTSD) som en genvej, der gav dansk statsborgerskab til udlændinge, som slap for at kunne dansk og bestå en sprogprøve.

Det mener Dansk Folkepartis indfødsretsordfører, Christian Langballe.

Han stemmer nej, når Folketingets indfødsretsudvalg afgør flere hundreder ansøgninger om dispensation fra at tage sprogprøven på baggrund af PTSD. Han vil fjerne tilladelser om statsborgerskab, som det røde flertal gav før valget.

- Hidtil har vi stemt nej til disse dispensationssager med få undtagelser. Samtidig har vi stemt nej til indfødsretsloven. Vi har ikke følt os forpligtet af et rødt flertal, siger Christian Langballe.

I juni indføjede Justitsministeriet et forbehold i breve til ansøgerne om, at de ville få statsborgerskab, med mindre reglerne blev ændret. Kravet var indføjet efter ønske fra Venstre og Liberal Alliance, ikke Dansk Folkeparti, påpeger han.

Lovforslaget om indfødsret fra daværende justitsminister Mette Frederiksen (S) rummer 1200 dispensationer. De er steget fra 200-300 ansøgninger i 2011-2013 til 1700 i 2014 og næsten 2000 i år

- Der er gået inflation i diagnosen. Der er en kraftig vækst i sager med PTSD. Det er bekymrende og mærkværdigt. Derfor har vi råbt vagt i gevær. Det er dybt problematisk, at folk, der ikke kan dansk sprog, får statsborgerskab, siger Christian Langballe.

I 2013 bestemte SR-regeringen modsat VK-regeringen, at indvandrere med PTSD slap for at kunne dansk for at få indfødsret. De fik dispensation. Derfor har Dansk Folkeparti konsekvent stemt imod at give dem indfødsret, forklarer han.

Spørgsmål: - Er kravet om dansk ikke for barsk?

- Nej. Det er en afgørende forudsætning for at blive integreret, at man kan det danske sprog, siger Christian Langballe.