DF-profilen Christian Langballe genopstiller til Folketinget
Dansk Folkeparti skal tilbage til udgangspunktet som et dansk nationalparti, mener Christian Langballe, der genopstiller til Folketinget. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det tidligere folketingsmedlem for Dansk Folkeparti vil tilbage på Christiansborg, hvor han sad i otte år.
Christian Langballe vil tilbage i Folketinget for Dansk Folkeparti.
Det siger han til TV Midtvest.
- Jeg trækker i det politiske arbejdstøj igen, fordi jeg ked af den situation, som mit parti står i. Det gør ondt, at vi ligger så lavt i meningsmålingerne, og jeg mener, at der er behov for vitaminer og ilt, siger Christian Langballe til TV Midtvest.
Han sad i Folketinget fra 2011 til 2019, hvor han ved valget ikke fik nok stemmer til at blive genvalgt.
Dansk Folkeparti gik fra 37 til 16 mandater. Det gik blandt andet ud over Christian Langballe, der var opstillet i Viborg.
Dengang erklærede han i Facebook-opslag, at han var helt færdig i dansk politik. Samtidig sendte han en bredside mod både Lars Løkke Rasmussen (V) og Nye Borgerlige.
Opslaget blev dog efterfølgende slettet, og Christian Langballe beklagede sine udtalelser.
Han vendte dog for en kort bemærkning tilbage til Christiansborg i et par uger i juni i år, hvor han var stedfortræder for Dennis Flydtkjær.
Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, har opfordret Christian Langballe til at genopstille.
Siden folketingsvalget i 2019 er Dansk Folkeparti kun fortsat med at dykke i meningsmålingerne.
I den seneste måling fra Voxmeter står partiet til 5,7 procent af stemmerne. Det vil give 10 mandater.
Christian Langballe er til daglig sognepræst. Han er søn af nu afdøde Jesper Langballe, der også er tidligere folketingsmedlem for Dansk Folkeparti.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie