Alle terrorrelaterede udlændinge skal udvises fra Danmark. Det gælder udlændinge i terrornetværk, personer, som har besøgt terrorhjemmesider, personer, som udgør en fare for enkeltpersoner eller personer, der har rejst i terrorlande som Somalia og Yemen. Derfor skal tærsklen sænkes for udvisning af personer, som Politiets Efterretningstjeneste (PET) indstiller til udvisning til Justitsministeriet, som sender anbefalingen videre til Integrationsministeriet.
Det siger Dansk Folkepartis Martin Henriksen efter en dansksomaliers angreb på tegneren Kurt Westergaard.
Martin Henriksen anfægtes ikke af, at udlændinge er administrativt udvist siden 2002, ifølge integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V).
- I dag kan PET ifølge et regelsæt indlevere en farevurdering til justitsministeren, som i sidste ende kan sende den videre til integrationsministeren. Vi vil udvide det regelsæt, så det bliver lettere at udvise, siger Martin Henriksen.
Spørgsmål: - I fastholder, at PET skal fremlægge en liste over terrormistænkte trods afvisning fra PET. Hvorfor?
- PET skal ikke afgøre det. Det skal afgøres politisk. Det er heller ikke PET, der afgør, om regelsættet er godt nok. Det afgøres politisk, siger han.
Spørgsmål: - Er PET ikke bedst klædt på til at vurdere udfordringer?
- Jeg blander mig bestemt ikke i deres efterforskning. PET skal drive efterretning, men vi har politisk en holdning til, at personer, der opholder sig i Danmark, ikke skal være her, siger Martin Henriksen.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie