Eks-ministre kostede 23,2 millioner sidste år
Staten brugte 9,3 millioner på eftervederlag til tidligere ministre sidste år og 13,9 millioner på pensioner.
Efter sommerens debat om politikeres eftervederlag og ministerpensioner har Moderniseringsstyrelsen nu oplyst de samlede udgifter til ministerpensioner og eftervederlag til ministre.
Det beløb sig i 2014 til i alt 23,2 millioner kroner, hvoraf 9,3 millioner var eftervederlag og 13,9 millioner kroner var ministerpension.
Når en minister stopper på posten, får han eller hun efter de nuværende regler fortsat ministerløn imellem halvandet og tre år. Det er det, der kaldes eftervederlag.
Hvis den tidligere minister er medlem af Folketinget, bliver folketingslønnen modregnet.
Ministerpension udbetales efter de nuværende regler til tidligere ministre, der er fyldt 60 og som har været minister i mindst et år. Også her gælder det, at løn fra for eksempel folketingsarbejde bliver modregnet.
Sådan har det imidlertid ikke altid været. Tidligere fik ministre pension, når de fratrådte, uanset hvor gamle de var. Og personer, der har optjent deres ret til ministerpension før 1. januar 2000, er stadig omfattet af de gamle regler.
Ud over den egentlige ministerpension, kaldet egenpension, har tidligere ministres ægtefæller og børn også ret til pension. Børnepensionen er 8800 kroner årligt per barn.
Folketinget har nedsat en vederlagskommission til at se på reglerne for ministres og andre politikeres aflønning. Den ventes at komme med sine anbefalinger her til efteråret.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie