Ekspert: Veto-trussel kan sikre EU-rabat
Det kan sikre dansk EU-rabat, at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) nu truer med at nedlægge veto overfor vedtagelsen af EU?s budget, hvis ikke Danmark får en milliard kroner i rabat.
Sådan lyder vurderingen fra Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet.
- Det, hun siger mellem linjerne, er, at rabatten har topprioritet. Så EU kan lige så godt indarbejde rabatten, for spørgsmålet er af stor betydning for regeringen, siger Peter Nedergaard og uddyber:
- EU er struktureret sådan, at hvis der er afgørende ting, man lægger vægt på som land, så lytter de andre lande til det.
Det tyder derfor ikke på, at det bliver nødvendigt for statsministeren at gøre alvor af truslen.
- Jeg tror ikke, at det ender med et veto, for meningen er at sende et signal til de andre lande, som de ikke kan misforstå, siger Peter Nedergaard
- Så det er helt klart et diplomatsprog, hvor man siger, at det er et helt afgørende spørgsmål for den danske regering, som ikke kan leve med ikke at få rabat, siger Peter Nedergaard.
Truslen fra Thorning om at nedlægge veto er af politiske modstandere blandt andet blevet kaldt bombastisk, men ifølge professor Peter Nedergaard er der slet ikke noget overraskende i den danske statsministers udmelding.
- Hvis man kigger på andre lande, som har fået rabat, så har de også truet med at nedlægge veto. Så hun følger den drejebog, som for eksempel svenskerne og andre har brugt for at få rabat.
- Så det er ikke et ukendt fænomen. Det er en måde at sende et klart signal på, siger Peter Nedergaard.
Regeringen har indregnet den krævede rabat på én milliard kroner i finansieringen af skattereformen. Derfor vil regeringens skattereformen, der blev indgået med Venstre og De Konservative, ikke hænge sammen, hvis Danmark ikke får rabatten.
Det danske krav om en milliardrabat skal forhandles hjem i EUs syvårige budgetramme (MFF), der skal lægge unionens budget fast for perioden fra 2014-2020.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie