EL kalder bombardementer i Syrien bekymrende
Enhedslisten mener, at nattens bombardementer mod Islamisk Stat er en kortslutning af FN.
USA kortslutter FN-systemet med bombardementer mod Islamisk Stat i Syrien.
Det siger Enhedslistens forsvarsordfører, Nikolaj Villumsen
- Jeg synes, det er bekymrende, at USA nu vælger at kortslutte processen i FN og i stedet bomber i Syrien i samarbejde med Saudi-Arabien, Qatar og Bahrain, siger han.
- Disse islamistiske diktaturer er kendt for selv brutalt at undertrykke deres egne befolkninger. I stedet bør der øjeblikkeligt sikres våben og humanitærhjælp til kurderne i det nordlige Syrien, der forsvarer millioner af civile mod angreb fra ISIL (IS, red.), fortsætter han.
Ifølge Pentagon er der blevet angrebet fra luften og med Tomahawk-missiler affyret fra krigsskibe. Amerikanske medier skriver, at angrebene primært var målrettet byen Raqqa, hvor IS står stærkt, og at arabiske lande er involveret i bombardementet.
- Selvom bombardementerne på kort sigt kan svække ISIL, er jeg bekymret for de langsigtede følger af et amerikansk bombardement udenom FN. I Libyen og Irak så vi, hvordan USA's krige har ledt til kaos og borgerkrig og har styrket ekstreme kræfter, siger Nikolaj Villumsen.
Han mener, at Danmark i stedet burde støtte de kurdere, der i det nordlige Syrien har taget kampen op mod Islamisk Stat.
- Kurderne kæmper en modig kamp mod ISIL, men de mangler våben. Indtil nu har udenrigsministeren valgt at ignorere Enhedslistens opfordringer til at sikre våben til de syriske kurdere, siger han.
Islamisk Stat har over de seneste måneder indtaget store områder i både Irak og Syrien. En international koalition, der bliver anført af USA og har fået tilslutning fra over 40 lande, forsøger at bekæmpe gruppen. Danmark er en del af samarbejdet.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie