Kritikken kommer, efter at klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) i et nyt energiudspil har sænket de foreslåede afgifter til 3,9 milliarder kroner. Prisen er dog, at erhvervslivet kommer til at betale mindre, end den tidligere VK-regering foreslog i sit energiudspil. Og de private husstande mere.
- Enhedslisten insisterer på, at erhvervslivet skal være med til at betale for omstillingen til vedvarende energi, siger Enhedslistens gruppeformand, Per Clausen, og fortsætter:
- Derfor kan vi ikke acceptere, at regeringens nye udspil betyder, at erhvervslivet slipper 600 millioner billigere end i VK-regeringens energiudspil, mens de almindelige borgere skal betale 700 millioner kroner mere.
Ifølge det seks sider lange energiudspil "Notat om billiggørelse af energiaftalen - overblik" ville VK-regeringens udspil i 2020 have kostet erhvervslivet 1,2 milliarder kroner, eller 600 kroner per ansat, mod nu 0,6 milliarder kroner og 300 kroner per ansat.
Og for de private husholdninger ville prisen i 2020 været blevet på 2,2 milliarder kroner, og 1100 kroner per husstand, mod nu 2,9 milliarder kroner og 1400 kroner per husstand.
Per Clausen kræver derfor, at klima- og energiministeren reducerer udgifterne for forbrugere med et lavt energiforbrug eller sikrer en kompensation til forbrugere med lave indkomster.
- Regeringen er gået for langt i sit forsøg på at tilgodese Venstre. Det ser ud til, at det bliver Enhedslistens opgave at forsvare de almindelige forbrugeres interesser og sikre den sociale balance. Den opgave påtager vi os gerne, siger Enhedslistens gruppeformand.
Selv om S-R-SF-regeringen har sænket den samlede pris for energiudspillet til de 3,9 milliarder kroner, mod VK-regeringens oprindeligt foreslåede 3,7 milliarder kroner, så mener Venstre stadig, udspillet er for dyrt og ambitiøst.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie