- Jeg går ud fra, at man vil snakke om, hvordan Kina behandler menneskerettighederne, og at det vil spille en vigtig rolle i de samtaler, der skal være, siger Per Clausen, der er gruppeformand for regeringens støtteparti.
Han frygter, at besøget i stedet vil komme til at handle om eksportmuligheder for danske virksomheder, og vil derfor indskærpe over for udenrigsminister Villy Søvndal (SF), hvilke forventninger regeringens parlamentariske grundlag har til visitten.
- Vi vil tage det op i forhold til regeringen, at vi går ud fra, at den ikke sælger ud af de grundprincipper, Danmark har, siger Per Clausen.
Udenrigsministeriet bekræfter over for Ritzau, at Hu Jintao vil besøge Danmark i næste uge. Det sker forud for hans deltagelse i et G20-topmøde i Mexico.
Danmark har tidligere påkaldt sig vrede fra Kina, da både statsministrene Anders Fogh Rasmussen (V) og Lars Løkke Rasmussen (V) modtog Tibets åndelige leder, Dalai Lama, i statsministerboligen Marienborg.
Ifølge Berlingske ledsages Hu Jintao af en delegation på cirka 50 personer.
Den 69-årige politiker opfattes som en pragmatisk teknokrat og har været Kinas præsident siden 2003. Han er også generalsekretær for det kommunistiske parti og øverstbefalende for stormagtens væbnede styrker.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie