Enhedslisten vil ikke sende fly til Mali
Enhedslisten støtter ikke aktionen i det vestafrikanske land Mali, hvor Danmark vil sende et C-130 Hercules militært transportfly for at støtte den franske luftoffensiv mod oprørere i det nordlige Mali.
Sådan siger partiets udenrigsordfører, Christian Juhl, om regeringens beslutningsforslag, som et bredt flertal i Folketinget tirsdag vedtager, så flyvevåbnet tirsdag aften kan udsende flyet.
- Vi har ikke nogen evner på det område. Vi mener, at det er forkert at gribe ind så offensivt militært som Frankrig, som søger opbakning fra andre europæiske lande, siger Christian Juhl.
Enhedslisten frygter, at luftoffensiven og en militær indgriben kan eskalere konflikten. Det kan blive farligt for hele Vestafrika. Partiet ønsker, at Danmark bidrager med flygtningehjælp, forklarer han.
Enhedslisten afviser udenrigsminister Villy Søvndals (SF) argument om, at humanitær hjælp rammes, hvis man ikke militært stopper islamisternes fremmarch.
- En krig kan gøre det endnu værre. Derfor skal vi tænke os rigtig godt om. Jeg havde håbet, at regeringen ville tænke sig mere om i denne situation. Det dur ikke, at vi er en del af en krig, siger Christian Juhl.
- Vi har erfaringer nok om, hvad der sker. I Irak- og Afghanistan-krigene styrkede vi al-Qaeda & Co. Danmark ville det modsatte med at deltage i disse krige. Alligevel så vi, at resultatet blev det, vi ikke ville have, siger Christian Juhl.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie