Danmark kan ikke smutte udenom at stramme statsfinanserne og sænke sit offentlige underskud med 24 milliarder kroner de næste tre år. Det viser EU's økonomikommissær Olli Rehns krav om, at medlemslandene "hurtigst muligt" skal genoprette holdbare offentlige finanser.
Det siger Venstres politiske ordfører, Peter Christensen, som kalder S-SF's økonomiske plan "En Fair Løsning" uansvarlig.
Danmark skal med et minus i år på 5,4 procent af den samlede økonomi, bruttonationalproduktet følge EU's budgetregler. Underskuddet skal under 3 procent af BNP, påpeger han.
- Det står i skærende kontrast til Helle Thorning-Schmidts bluffnummer om, at Danmark ikke skal lytte til EU's krav i 2011, 2012 og 2013. Meldingen fra EU-Kommissionen er klokkeklar og viser, at der ingen troværdighed er i S-SF's udspil, siger Peter Christensen.
Det hjælper ifølge ham ikke, at Danmark økonomisk ligger i EU'S superliga med lavere ledighed og statsunderskud end de fleste andre medlemslande. Det er uansvarligt, at S-SF's plan øger den offentlige gæld i 2011, mener han.
- Det vil svække tilliden til den danske krone og medføre højere renter. Man kan til enhver tid se konsekvenserne i Grækenland om, hvad der sker, hvis der ikke er tillid til økonomien, siger Peter Christensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie