FAKTA: Sådan står partierne nu - seneste Voxmeter
I den seneste måling fra analyseinstituttet Voxmeter foretaget for Ritzau er der lille føring til rød blok.
Mette Frederiksen har onsdag udskrevet valg til Folketinget, som skal afholdes den 1. november.
Valget kommer på et tidspunkt, hvor der i meningsmålingerne næsten er dødt løb mellem blokkene.
I den seneste måling fra analyseinstituttet Voxmeter foretaget for Ritzau er der en lille føring til rød blok, som står til 86 mandater, mens blå blok står til 85 mandater.
Rød blok får 50,0 procent af stemmerne, mens blå blok lander på 47,8 procent.
Hertil kommer fire mandater, som Lars Løkke Rasmussens nye parti, Moderaterne, med 2,2 procents vælgertilslutning står til at få, samt fire mandater fra henholdsvis Grønland og Færøerne.
Se hvordan partierne står i den seneste meningsmåling, som er lavet i sidste uge:
Rød blok - 86 mandater (50 procent).
* Socialdemokratiet - 45 mandater (25,3 procent)
* De Radikale - 11 mandater (6,0)
* SF - 16 mandater (8,8)
* Enhedslisten - 14 mandater (8,0)
* Alternativet - 0 mandater (1,5 procent).
* Frie Grønne - 0 mandater (0,4 procent).
Blå blok - 85 mandater (47,8 procent).
* Venstre - 28 mandater (15,5 procent).
* De Konservative - 20 mandater (11,0).
* Danmarksdemokraterne - 15 mandater (8,4).
* Liberal Alliance - 8 mandater (4,2).
* Nye Borgerlige - 8 mandater (4,7).
* Dansk Folkeparti - 6 mandater (3,3).
* Kristendemokraterne - 0 mandater (0,7).
Moderaterne, som har Lars Løkke Rasmussen i spidsen, har afvist at pege på en statsministerkandidat eller tilslutte sig en blok inden valget. Partiet står til at få fire mandater, som kan blive afgørende.
De Radikale indgår som del af rød blok, hvor de hører til med den nuværende regering. Partiet har ikke peget på en kommende statsministerkandidat, men har sagt, at det vil ske, når valget er udskrevet.
Der en statistisk usikkerhed på 3,1 procentpoint for begge blokke.
Kilde: Voxmeter.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie