FAKTA: Vælgere får samme stemmeseddel i hele landet
Ved valget til EU-Parlamentet 9. juni kan man over hele landet stemme på alle opstillede kandidater.
Modsat folketingsvalg er der ved valg til EU-Parlamentet kun én valgkreds. Det vil sige, at man i hele landet kan stemme på alle kandidater, der er opstillet.
Afstemningen og stemmeoptællingen foregår i de samme afstemningsområder og opstillingskredse som ved valg til Folketinget.
I Danmark er der ikke nogen officiel spærregrænse for EU-valget. Men da der skal vælges 15 danske medlemmer til EU-Parlamentet, skal hvert politisk parti i praksis opnå minimum 6,7 procent af stemmerne for at sikre ét sæde i parlamentet.
Der afholdes ikke valg til EU-Parlamentet i Grønland og på Færøerne.
11 danske partier med tilsammen 169 kandidater stiller op ved det 10. direkte valg til EU-Parlamentet søndag 9. juni.
Hvert parti må højst stille med 20 kandidater, og det er ikke muligt at opstille som løsgænger.
Det er heller ikke muligt at være medlem af EU-Parlamentet og et nationalt parlament på samme tid.
Kun tre partier stiller med det maksimale antal kandidater, mens Socialdemokratiet har færrest.
Så mange kandidater opstiller hvert parti:
* Socialdemokratiet: 10.
* De Radikale: 20.
* De Konservative: 20.
* SF: 20.
* Liberal Alliance: 12.
* Moderaterne: 12.
* Dansk Folkeparti: 18.
* Venstre: 12.
* Danmarksdemokraterne: 18.
* Enhedslisten: 14.
* Alternativet: 13.
Kilder: Indenrigs- og Sundhedsministeriet og partierne.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie