Finansrådet laver gennemsigtige gebyrer
Bankerne gør det nemmere for forbrugerne at sammenligne bankernes gebyrer. Det blev en del af den aftale, som regeringen og Finansrådet indgik sent onsdag aften.
Finansrådet vil lave en hjemmeside, som gør det nemt og overskueligt for forbrugerne at sammenligne, hvilke gebyrer der er forbundet med en basal indlånskonto i de forskellige banker.
Derudover skal det præciseres, hvad der forstås ved fair og rimelige vilkår for en basal indlånskonto. Det vil sige en konto, der kan anvendes som NemKonto, og hvor der alene kan indsættes og hæves penge.
- Vi er glade for at have fået muligheden for at slå fast, at bankerne har et samfundsansvar, og vi er blevet enige om en række gode initiativer, som Finansrådet aktivt vil bidrage til, siger Finansrådets direktør Jørgen A. Horwitz.
- Der er omkostninger forbundet med enhver serviceydelse, herunder en basal indlånskonto. Derfor er vi enige med ministeren i, at det præciseres, hvad der kan anses for fair og rimelige vilkår for en basal indlånskonto.
Ifølge afdelingschef i Forbrugerrådet, Vagn Jelsøe, er Forbrugerrådets ønske fortsat, at en basiskonto skal være gratis:
- Vi kunne godt have ønsket, at ministeren klart havde meldt ud, at de abonnementsbetalinger, som Danske Bank indfører, ikke er acceptable, siger Vagn Jelsøe til Ritzau.
Nu får vi i stedet diskussionen i udvalget, hvor vores udgangspunkt er, at der skal være lige vilkår for alle kunder.
Han mener dog ikke, at lovgivning nødvendigvis er det rigtige svar over for bankerne.
Finansrådet støtter også erhvervs- og vækstministerens initiativer vedrørende en særlig offentlig hotline for eventuelle forbrugere, der måtte have problemer med at oprette en basal indlånskonto, og at Finanstilsynet skærper fokus på området.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie