Fire kommuner får dispensation for skrappe ghettoregler
Odense, Svendborg, Esbjerg og Roskilde har fået dispensation for regler for børnehaver i udsatte boligområder, skriver Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse. (arkivfoto). Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
12 kommuner har søgt dispensation fra nye regler for børnehaver i ghettoområder. Fire har fået medhold.
Fire kommuner slipper for skrappe regler for, hvordan børn fra ghettoområder skal blandes med børn fra resten af kommunen i børnehaver og vuggestuer.
Det skriver Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.
Ifølge den såkaldte ghettoplan må højst en tredjedel af de børn, der fremover optages i en ghettobørnehave, komme fra lokalområdet.
Men flere kommuner har så svært ved at lave op til reglerne, at de har bedt om dispensation. Med den må kan de vente i op til fem år med at opfylde kravene.
Og det har Odense, Esbjerg, Roskilde og Svendborg nu fået.
Samtidig har Randers fået afslag på sin ansøgning efter de første afgørelser af ansøgninger fra i alt 12 kommuner.
Rådmand i Odense Susanne Crawley (R) er glad for dispensationen, der dækker over to ghettoområder i byen.
- Det er helt afgørende for, at vi ikke laver en hurtig og dårlig løsning. Det betyder, at vi har tid til at lave en omhyggelig og klog løsning til gavn for børn, familier og medarbejdere i Vollsmose og Korsløkkeparken, siger hun ifølge DR.
Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet har 16 institutioner fået dispensation i fem år. En enkelt institution i Esbjerg har fået to års dispensation.
Børneminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) understreger, at hun forventer handling fra de kommuner, der nu har fået lidt længere snor.
- Dispensationsmuligheden må ikke blive en sovepude, som betyder, at vi vender det blinde øje til, så kommunerne ikke får løst problemerne med opdelte lokalsamfund år efter år, udtaler hun i en pressemeddelelse.
- Kommunerne må ikke ane nogen som helst smuthuller i fremtiden i forhold til at leve op til deres ansvar og få knækket kurven.
Ministeren lægger derfor op til, at dispensationsmuligheden fremover bliver afskaffet.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie