Flere danskere vil blive arbejdsløse frem mod årets udgang. Derefter ser det lysere ud.
EU-Kommissionen har netop fremlagt sin halvårlige, økonomiske vejrudsigt, der ser på økonomi og job i de 27 medlemslande, og vurderingen er, at landene langsomt er ved at komme sig efter krisen.
Danmark får generelt pæne ord med på vejen, men det skal blive lidt værre, før det igen trækker i den rigtige retning.
Arbejdsløsheden vil stige til 6,9 procent i slutningen af 2010. Så begynder den at falde igen, hvilket dog også skyldes nogle mindre positive årsager set med økonomiske øjne.
Dels spår EU's eksperter, at mange på grund af krisen forlader arbejdsmarkedet og går på pension tidligt - eller uddanner sig videre i stedet for udsigten til arbejdsløshed. Dels er det en mindre arbejdsstyrke, der kan tage over fra de generationer, der nærmer sig pensionsalderen.
Redningsplanken bliver ifølge rapporten det private forbrug. Danskerne har generelt været forsigtige under krisen, og nu skal der bruges nogen penge, hvis maskineriet skal i gang igen.
Derfor er det vigtigt, at arbejdsløsheden ikke når at stige for meget, og at huspriserne bliver stabile, så danskerne får mod til at sende deres penge i omløb, understreger rapporten.
Underskuddet på de offentlige finanser vil også øges til over fem procent af bruttonationalproduktet, men det skyldes i høj grad regeringens krisehåndtering og mindskede indtægter efter skattereformen.
Underskuddet vil dog falde igen, når krisepengene er brugt og et stigende forbrug delvist betaler skattelettelserne tilbage via afgifter.
Samlet set lyder vurderingen, at den danske model har formået at håndtere krisen med en fleksibilitet, der har gjort, at stigende arbejdsløshed og underskud under krisen ikke går hen og bliver længerevarende problemer.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie