Flere afviste asylansøgere med børn skal have mulighed for at bo uden for asylcentrene, hvis de ikke kan sendes hjem.
Det har regeringen aftalt med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, skriver Jyllands-Posten onsdag.
Den nye asylaftale er en del af Liberal Alliances politiske betaling for at hjælpe VKO igennem med de dele af 2020-planen, hvor regeringen ikke har flertallet på plads.
- Aftalen er en positiv tilkendegivelse fra regeringens side. Det gør det alt andet lige lettere at tale med os, siger politisk ordfører Simon Emil Ammitzbøll (LA) til avisen.
Regeringen og Liberal Alliance forhandler i disse dage, da regeringen skal bruge Liberal Alliances stemmer for skærpe straffen for hjemmerøverier og organiseret kriminalitet.
Liberal Alliance har fået en central og afgørende rolle, da Venstres Malou Aamund onsdag forlader Folketinget, og mandatet går fra Venstre til Liberal Alliance.
Regeringen mangler netop et mandat for at få aftalen på plads.
Som reglerne er i dag, kan børnefamilier fra Iran og Somalia tidligst flytte uden for asylcentrene tre år efter et endeligt afslag, skriver Jyllands-Posten.
Med regeringens "betaling" til Liberal Alliance får afviste børnefamilier fra alle lande det tilbud allerede halvandet år efter et endeligt afslag.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie