Folkeskoleeleverne er vilde med Guldborgsund Kommunens nye 10. klassescenter, som blev indviet i dette skoleår.
- Det viser den store elevfremgang til næste skoleår, hvor man næsten fordobler sit elevtal. Nu har man 74 elever i 10. klassescentret på Nørre Skole. Til næste år har 132 elever søgt om en plads - eller 58 flere elever end nu svarende til en fremgang på næsten 80 procent. Det betyder, at man skal udvide antallet af 10. klasser fra tre til fem.
Den store tilgang til 10. klassescentret er da også medvirkende årsag til, at det samlede fald i elevtallet for hele skolevæsenet i kommunen ikke er blevet større end tilfældet er. Færre vil på efterskole. De 132 kommende elever i 10. klasse svarer til, at 23 procent af samtlige 9. klasses-elever har valgt at fortsætte i folkeskolen.Derfor har kommunens embedsmænd en forventning om, at der sker et fald i antallet af elever, der tager 10. klasse på efterskole.
10. klassescenteret var allerede fra start en stor succes, idet elevtallet blev udvidet med en tredjedel i forhold til de to oprindelige 10. klasser på henholdsvis Sakskøbing Skole og Lindeskovskolen. Målet med at samle 10. klasse et sted - på Nørre Skole - var at lave et endnu bedre tilbud til de unge med flere muligheder og brobygning til ungdomsuddannelserne - og at blive en alternativ konkurrent til efterskolerne.
Christian Rosenkvist, koordinator for 10. klassescentret, har tidligere udtalt, at man ville stjæle de ting, som efterskolerne gør så godt. Udover traditionelle fag som dansk, matematik og engelsk kan eleverne vælge mellem en række temafag som musik og performance, liv og sjæl - med filosofi og psykologi, en medielinje, hvor eleverne skal lave radio- og videoproduktioner samt en friluftslinje med klatring og kajak.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie