Statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) ministerrokade har langt fra overbevist vælgerne om, at den borgerlige regering kan beholde magten efter det næste valg.
I en meningsmåling, foretaget af Gallup for Berlingske Tidende i timerne efter, at rokaden blev offentliggjort, erklærer 49 procent sig uenig i, at Løkke vil kunne vinde, mens 31 procent er enig i, at chancen for en borgerlig valgsejr er til stede.
Venstres politiske ordfører, Peter Christensen, mener, at målingen skal tages med forbehold.
- Jeg tror, at en befolkning, der har haft ganske få timer til at forholde sig til nye ministre, gerne vil have lov at lære dem at kende og se, hvad de står for, inden de vurderer dem, siger han.
Målingen viser desuden, at 33 procent mener, at udskiftningen på 16 ud af de 19 ministerposter "styrker" regeringen. Ti procent mener omvendt, at rokaden "svækker" regeringen, mens 42 procent siger, at rokaden "ikke ændrer på noget".
- Jeg hæfter mig ved, at kun ti procent mener, at rokaden svækker regeringen. Det, synes jeg da, er kanon godt, siger De Konservatives politiske ordfører, Henriette Kjær.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie