Efter måneders mildest talt lunken opbakning danner formanden for godt 200.000 offentligt ansatte i fagforbundet FOA, Dennis Kristensen, nu trop med den øvrige LO-fagbevægelse.
Han tilbyder at sætte sig til forhandlingsbordet med Socialdemokraterne og SF for at de finde 15 milliarder kroner, der skal til, for at få S-SF's økonomiske plan til at hænge sammen, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
FOA har hidtil været yderst skeptisk over for S-SF's kongstanke om, at alle skal arbejde 12 minutter mere om dagen eller en time mere om ugen.
Tilbuddet fra FOA er også renset for tanker om at hæve arbejdstiden. Til gengæld er FOA i yderste konsekvens villig til at sælge den femte ferieuge for på den måde at skaffe mere arbejdskraft og flere penge i statskassen.
Prisen er dog, at lønmodtagerne i langt højere grad selv skal kunne bestemme, hvornår de vil holde ferie, ligesom det detaljerede oplæg fra FOA til trepartsforhandlinger indeholder en stribe nye rettigheder til lønmodtagerne
Det er blandt andet større tryghed i ansættelsen, frihed med løn til at passe alvorligt syge forældre og reel ret til at gå fra deltid til fuldtid, skriver avisen.
Oplægget indeholder også kontant betaling i form af penge til at afskaffe løngabet mellem mænd og kvinder, forhøjelse af dagpengeperioden fra to til fire år, højere dagpengesats og bedre muligheder for at tjene penge ved siden af efterlønnen.
- Det er vores forsøg på et bud på, hvilke elementer der kunne tilgodese begge parters interesser, hvis der skal laves en fornuftig handel mellem en regering, der gerne vil have flere arbejdstimer, og nogle lønmodtagere, der skal levere, siger Dennis Kristensen
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie