Anders Fogh Rasmussen afviser, at han ikke tør møde S-formanden i en valgduel med tilskuere. Men der var for meget cirkus over de seneste valgkampe, siger han.
Hujende tilhørere, stadionstemning og passionerede ungdomspolitikere.
Ved valgkampene i 2005 og 2001 tørnede Socialdemokraternes og Venstres formænd sammen i topmødedebatter forud for valgdagene. Men det bliver der tilsyneladende ikke noget ud af i år. TV2 har måtte droppe planer om et storstilet møde mellem S-formand Helle Thorning-Schmidt og statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) foran publikum, fordi Venstre ikke ønsker det. Fogh afviser, at det handler om frygt for Socialdemokraternes kvindelige formand. I år handler det om at fokusere på det politiske indhold, lyder det fra statsministeren.
- I sidste valgkamp og i 2001 var der disse store haldueller, som blev meget kritiseret. Mange kritiserede det for at være for meget cirkus og for lidt substans. At man ikke kunne komme i dybden med de politiske emner. Derfor har vi sagt, at befolkningen har krav på at få klare politiske svar. Der skal være mere substans og mindre cirkus, siger statsminister Anders Fogh Rasmussen til Ritzau.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie