Guldborgsund: Bo Abildgaard sagde nej tak til borgmesterpost
John Brædder fortæller om konstitueringsaftalen, der giver ham fire år mere som borgmester i Guldborgsund Kommune. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
OPDATERET 09.10: John Brædder (G) fortsætter som borgmester. Bo Abildgaard (S) bliver 1. viceborgmester, mens Venstres Ole K. Larsen bliver 2. viceborgmester.
Jakob PoulsenJakobPoulsen
OffentliggjortSidst opdateret
Konstitueringsforhandlingerne er slut på rådhuset i Nykøbing.
John Brædder (Guldborgsundlisten) fortsætter som borgmester i fire år mere i en konstitueringsaftale med Socialdemokratiet og Venstre. Han har også inviteret Dansk Folkeparti med til forhandlinger. I aftalen mellem de tre partier/lister er der fokus på landdistrikter, turisme og arbejdsmarkedsområdet, fortæller John Brædder.
Bo Abildgaard (S) bliver 1. viceborgmester, mens Venstres Ole K. Larsen bliver 2. viceborgmester.
Dansk Folkepartis René Christensen fik altså ikke sin drøm om at blive borgmester opfyldt. - Jeg er ikke så skuffet over, at jeg ikke blev borgmester. Jeg er mere skuffet over, at det projekt, vi og S havde skabt sammen, ikke bliver videreført. Men vi kommer selvfølgelig stadig til at spille en rolle, siger René Christensen og erkender, at resultatet er et personligt nederlag for ham.
Han fortalte tidligere på aftenen, at han havde tilbudt Bo Abildgaard (S) at blive borgmester i en konstituering med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Venstre, men at Bo Abildgaard havde afslået tilbuddet.
Annonce
Til det sagde Bo Abildgaard senere, at tilbuddet kom så sent, at det ikke var attraktivt. - Da der var optalt 95 procent af stemmerne, ville René Christensen ikke gøre mig til borgmester. Det kom først til allersidst, fortalte han de fremmødte pressefolk på rådhuset i Nykøbing.
René Christensen fortæller den forsamlede danske presse, at Bo Abildgaard takkede nej til at blive borgmester med Dansk Folkeparti og Venstre, og at John Brædder i stedet formentlig fortsætter. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned