Den kendte dokumentarfilminstruktør Christoffer Guldbrandsen retter kameraet mod den nye regering.
Christoffer Guldbrandsen - som i dokumentarfilm har portrætteret Anders Fogh Rasmussen (V), Mogens Lykketoft (S) og Naser Khader (K) - dukkede uventet op med sit kamera under valgkampen og har efterfølgende valgt at lade det være tændt i de første 100 dage af S-R-SF-regeringens levetid.
- Vi har en ambition om at lave en film om det systemskifte, der skete - og som ofte kommer hvert 10. år - men hvor skiftet alligevel på en eller anden måde blev lidt fraværende, siger dokumentarfilminstruktøren og fortsætter:
- Når det kom til stykket, drejede diskussionen sig jo dybest set om, hvem der bedst kunne bevare det nuværende system. Og så blev det mest en strid om betalingsring og fedtskat og andre lavpraktiske ting. Efterfølgende har der jo heller ikke været så mange brudflader.
Modsat under optagelserne til "Fogh bag facaden", der fulgte daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen op til og under EU-topmødet i efteråret 2002, har Christoffer Guldbrandsen dog ikke fået adgang til lukkede møder.
I stedet har dokumentarfilminstruktøren ligesom i "Lykketoft finale", der fulgte Socialdemokraternes daværende formand Mogens Lykketoft under folketingsvalget i 2005 og frem til, at han trådte tilbage som partiformand, valgt altid at følge kandidaterne.
Også når Danmarks Radio (DR) og TV2 slukkede deres spotlight og de skrivende journalister satte sig til computeren.
- Min fordel er, at jeg kan blive ved, når de bliver nødt til at stoppe op for at producere, siger Christoffer Guldbrandsen.
Dokumentarfilminstruktøren har ikke sat nogen deadline for sin film, der blot har arbejdstitlen "Danmarksfilm".
Christoffer Guldbrandsen lavede senest "Præsidenten", den usædvanlige historie om, hvordan EU fik en præsident.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie