Størst bifald til venstrefløjens politikere, da der blev diskuteret uddannelsespolitik på Ørestad Gymnasium. Ny socialdemokratisk holdning til klassekvotienter.
Da Villy Søvndal trådte ind i festsalen på Ørestad Gymnasium, brød de cirka 1000 elever ud i jubel og klapsalver.
Socialistisk Folkepartis formand var tydeligvis mere populær end nogen af de øvrige 13 andre politikere, der havde sagt ja til at diskutere ungdom og uddannelse med gymnasieeleverne, selv om mange af eleverne ikke har stemmeret endnu.
Helle Thorning-Schmidts optræden gjorde indtryk på flere af eleverne.
- Før mødet ville jeg have stemt på Villy, men nu har jeg meget lyst til at stemme på Thorning. Jeg synes, hun skærer godt igennem, sagde 3. g'eren Martine Petersen, da mødet var slut.
Clara Kremøe fra samme årgang kunne bedst lide Helle Thorning og Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen.
Helle Thorning-Schmidt sagde, at hendes parti er parat til at kræve et loft på 28 elever i gymnasieklasserne. Tidligere på ugen afviste uddannelsesordfører Christine Antorini (S) ellers et sådant krav.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie