Det gør han efter, at tidligere forsvarschef og nuværende general i Nato Knud Bartels i et brev ellers angriber Nick Hækkerups redegørelse for netop ikke at have været "fyldestgørende" nok.
- Redegørelsen er fyldestgørende og korrekt, siger forsvarsminister Nick Hækkerup.
Bartels kritiserer i brevet, at han "ikke har været inddraget i forsvarsministerens redegørelse, endsige informeret om dens fremsendelse til forligskredsen".
Ministeren slår fast, at der foreligger en "underliggende korrespondance" med Bartels, som ikke direkte fremgår af redegørelsen, men at alle nødvendige synspunkter er med i den endelige redegørelse.
Nick Hækkerup har tidligere forklaret, at forsvarsministeriets departementschef har været i telefonisk kontakt med Bartels vedrørende sagen.
- Vi har undersøgt det til bunds, siger Nick Hækkerup.
Han konstaterer, at han har fuld tillid til sin departementschef, Lars Findsen.
Hækkerup vil ikke komme med sit bud på, hvorfor Knud Bartels så kommer med sin kritik.
- Knud Bartels må svare for sig selv, siger han.
Radaren har i løbet af foråret været en varm kartoffel, fordi den angiveligt blev sendt af sted, selv om den daværende forsvarschef, Knud Bartels, tre gange advarede forsvarsministeriet om, at der ikke var nogen militærfaglige begrundelser.
Men det afviser Hækkerup. Der var koalitionspartnere i Afghanistan, der ønskede at radaren kom af sted.
- Vi har sendt en radar af sted, som der er brug for, og som nogle af vores samarbejdspartnere tilmed har bedt om, om den ikke kunne blive lidt længere, siger Nick Hækkerup.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie