Halvdelen af vælgerne mangler stadig at stemme
Klokken 16 har halvdelen af vælgerne været henne at sætte deres kryds. Valgstederne lukker klokken 20.
Efter at valghandlingen har været i gang i syv timer, har 49,6 procent af vælgerne klokken 16 afgivet deres stemme.
På samme tidspunkt ved folketingsvalget i 2011 var tallet 50,4 procent.
Det viser Ritzaus rundspørge på valgsteder og i kommuner, der repræsenterer 406.739 stemmeberettigede vælgere.
Den traditionelle tilstrømning til valgstederne ved fyraften har siden klokken 14 hævet stemmeprocenten med 12,4 procentpoint.
Valgstederne har fra morgenstunden noteret et voksende antal brevstemmer, hvorimod den samlede valgdeltagelse i dagens løb har lejret sig på et niveau lidt under valgdeltagelsen fra seneste valg.
Ved valget i 2011 endte 87,7 procent med at gå hen og stemme.
Da valghandlingen begyndte torsdag, var der stadig mange tvivlere, som ikke havde besluttet, hvor de ville sætte deres kryds.
En måling, som Voxmeter foretog for Ritzau onsdag eftermiddag og aften, viste, at hver femte var i tvivl.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie