Hest fælder mand ved Hubertusjagt foran royal familie
Ved Hubertusjagten i Dyrehaven ramte en rytter en af vagterne ved Eremitageslottet for øjnene af kronprinsesse Mary og hendes fire børn. Manden fik førstehjælp af en lægevagt, og blev kørt væk i en ambulance. Foto: /ritzau/Finn Frandsen/ritzau/
/ritzau/Finn Frandsen/ritzau/
Mandlig vagt ved Hubertusjagten i Dyrehaven blev redet ned af hest for øjnene af kronprinsesse Mary og børn.
Da Hubertusjagten søndag blev afviklet i Dyrehaven nord for København, endte det med en dramatisk episode i forbindelse med opløbet. En rytter red således i høj fart forbi Eremitageslottet og ramte en mandlig vagt, som faldt om.
Det skete for øjnene af kronprinsesse Mary og hendes fire børn på balkonen i Eremitageslottet samt officials, deltagere og tilskuere.
Manden fik førstehjælp af tilskuere og blev senere kørt bort i en ambulance. Men han kom ikke alvorligt til skade og var ved bevidsthed.
- Der er omkring 45 heste, der rider om kap, da en official, der forsøger at få tilskuerne på plads, bliver redet ned. Hesten rider direkte ind i brystkassen på ham, siger journalist Ulrik Scheibye til TV 2.
- Og den tramper på ham i hvert fald en gang,
Hubertusjagtens presseansvarlige, Danny Johansen, bekræfter over for TV 2, at en official blev redet ned.
- Manden har ikke lidt alvorlig skade, men er til behandling på sygehuset, siger han.
Omkring 160 ryttere og heste deltog i Hubertusjagten. Den afholdes altid den første søndag i november.
Den 11 kilometer lange Hubertusjagt afsluttes med et opløb, som en gruppe ryttere og heste kvalificerer sig til. Opløbet har mål nord for slotspladsen. Omkring 40.000 tilskuere plejer at overvære den historiske hubertusjagt.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie