Høj stemmeprocent i Vestre Fængsel

77 procent af de indsatte har brevstemt.

77 procent af de indsatte har brevstemt.

Også bag murene er interessen for folketingsvalget stor. I landets største arresthus, Københavns Fængsler, deltog 77 procent af de stemmeberettigede med deres brevstemme, fortæller chefen, Peter Vesterheden.
- Det er ret flot, siger fængselsinspektøren om resultatet. I cellerne opholder sig for tiden cirka 500 mennesker. En del er udenlandske statsborgere og må derfor ikke deltage i valget, men blandt de 287 stemmeberettigede besluttede 222 at sætte et kryds.
Valgkampen rykkede i tirsdags ind i Vestre Fængsel, hvor otte kandidater diskuterede en lang række emner. 50 indsatte overværede mødet, og stemningen var god, fortæller Vesterheden.
/ritzau/




Offentliggjort Sidst opdateret