- Hvad foregår der i Region Sjælland?

SF'eren Skjold de la Motte fra Nakskov er en frustreret mand i øjeblikket.

Han er ifølge DR P4 Sjælland et af flere nyvalgte medlemmer af regionsrådet i Region Sjælland, som føler, at politikerne har givet magten til embedsmændene.

Det, der frustrerer Skjold de la Motte er, at han ikke kan få præcise informationer om Nakskov Sygehus' skæbne efter, at et flertal i regionsrådet besluttede at placere det nye supersygehus i Køge og gøre Nykøbing Sygehus til akutsygehus.
- Jeg kan ikke få at vide, hvad der skal ske med sygehuset. Bliver det tømt? Bliver der flere end 100 nye arbejdsløse på Vestlolland, når sygehuset lukker?, spørger SF'eren ifølge DR P4 Sjælland.

Regionsrådets formand Steen Bach Nielsen (A), siger til DR P4 Sjælland, at embedsmændene vil svare på alt, hvad de ved, men at der endnu ikke er nogen, som er i besiddelse af det fulde overblik.

Ifølge regionsrådsformanden vil medarbejderne på sygehuset løbende blive inddraget i processen.

Foto: Foto©Jan Knudsen

Regionsrådspolitikeren Skjold de la Motte fra Nakskov er frustreret over, at han ikke kan få at vide, hvad der skal ske med byens sygehus.

Offentliggjort Sidst opdateret