- Det er et godt initiativ af Eldrup med voldgift, siger Jelved, som også er finansordfører for det radikale regeringsparti.
Hun mener ikke, at Eldrup har haft let ved at komme til orde med sine synspunkter
Bestyrelsen og bestyrelsesformanden for Dong har holdt pressemøder, hvor den fyrede direktør er blevet angrebet.
- Det er en ualmindeligt trist sag. Det er ikke helt nemt for den ene part at komme frem med sine synspunkter. Derfor er der et voldgiftssystem, hvor man kan mægle i lukket rum uden offentlighed, siger Jelved.
Anders Eldrup blev fyret som administrerende direktør for Dong Energy uden at have haft mulighed for at forklare sig.
Samtidig siger Jelved, at hun har tillid til bestyrelsen for Dong, hvor staten er storaktionær.
- Man kan ikke gradbøje tillid, siger Jelved.
En advokatundersøgelse og en undersøgelse fra Kammeradvokaten gav onsdag bestyrelsen ret i, at der var saglig grund til at fyre Eldrup.
Grunden er, at han havde givet meget favorable vilkår for nogle medarbejdere uden at underrette bestyrelsen. Eldrup afviser beskyldningen og har bebudet en voldgiftssag.
Jelved tager konklusionen i advokatundersøgelserne til efterretning, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie