Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslistens politiske ordfører, er først tilbage i politik igen, når efterårsferien er forbi. Den unge ordfører sank sammen på Folketingets talerstol under åbningsdebatten torsdag aften og blev kørt til Rigshospitalet.
Ifølge Enhedslisten fik Johanne Schmidt-Nielsen et ildebefindende. Lægerne på Rigshospitalet kalder det ifølge en pressemeddelelse fra partiet for et almindeligt ildebefindende. Hun bliver til observation til fredag og vender tilbage efter ferien.
Folketingen afbrød i en periode debatten, men genoptog den, da ordføreren meldtes i bedring.
Den normalt så veltalende politiker stod på talerstolen, da hun begyndte at tale usammenhængende.
- Det er jeg ked af, at V og K og d. d... d, var det sidste hun sagde, inden den konservative Tom Behnke, som lige havde været i politisk clinch med hende, løb op på talerstolen og greb hende og var med til at bære hende ud, mens folketingsmedlemmerne så chokerede til.
Line Barfoed fra Enhedslisten tog med Johanne Schmidt-Nielsen på Rigshospitalet.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie