Populisme har overtaget politik. Det mener Kristendemokraterne, der torsdag lancerede sit valgprogram med fokus på miljø-, familie- og arbejdsmarkedspolitik.
Kristendemokraterne langer ud efter partier, der hverver folketingskandidater til stemmesedlen, alene fordi de er kendte.
Det sker på dagen, hvor Ny Alliance præsenterede Røde Kors' generalsekretær, Jørgen Poulsen, og en række andre kandidater, der er kendt i offentligheden, som en del af liste Y.
- Vi går ikke ud og tegner medlemmer alene, fordi de skal profilere noget. Vi er ikke umoderne, men den populisme, som i høj grad har overtaget dansk politik, er vi ikke meget for. Vi mener, at det er som en sæbeboble: Den springer på et tidspunkt, sagde Kristendemokraternes næstformand, Mogens Nørgård, torsdag, da partiet præsenterede sit valgprogram.
KD er presset i meningsmålingerne og kæmper for at komme op over spærregrænsen ved valget den 13. november.
- Vi er ikke kendte i medierne. Det er rigtigt. Men vi stiller med et hold, der er dybt, dybt engageret i det, vi står for, siger KD-leder Bodil Kornbek.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie