Flere af NA's kandidater vil give permanente opholdstilladelser til asylansøgere. Det er i strid med partilinjen. Men det er kun en nuanceforskel, mener Khader.
Når en række af Ny Alliances spidskandidater går imod partilinjen og kræver permanente opholdstilladelser til 500 irakiske asylansøgere, så er det kun "en diskussion om nuancer".
Det mener Ny Alliances partileder, Naser Khader, der fastholder, at partiet ikke vil ændre på sin asylpolitik. Af Ny Alliances politiske program fremgår det, at "de afviste asylansøgere, som ikke kan vende hjem, bør få en midlertidig opholdstilladelse". Og det bliver der ikke ændret på.
-Vi holder fast i, at de er afviste asylansøgere. De er ikke berettiget til asyl. Man kan ikke bare give dem asyl, så bryder asylsystemet sammen. Vi siger, at de skal have midlertidige opholdstilladelser, indtil vi finder ud af, hvad der sker i Irak. Og det er Jørgen Poulsen, Lars Kolind og de andre kandidater enige med mig i, siger Naser Khader til Ritzau.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie